Uncategorized

KATTEMENNESKE OG ANDRE FORTÆLLINGER af Kristen Roupenian

KATTEMENNESKE OG ANDRE FORTÆLLINGER er en grænseoverskridende, men mesterlig novellesamling. Jeg var mildest talt mundlam efter at have læst den første novelle, Slemme dreng. Den form for magt og misbrug af et andet menneske, der foregår deri, chokerende mig meget mere, end jeg havde regnet med, at nogen tekst ville kunne gøre.

Titelnovellen Kattemenneske, må jeg også indrømme, at jeg studsede lidt over. En dag den unge Margot er på arbejde i den biograf, hun arbejder i, møder hun den akavede Robert. Hun tænker, at han ser lidt godt ud – midt i tyverne, så hun forsøger at skabe en dialog med ham, ved at joke med hans valg af snacks til filmen. Det fungerer ikke særlig godt, fordi han tager det som en fornærmelse. Men alligevel udveksler de mobilnumre og ender med at skrive til hinanden i døgndrift. I den periode forelsker Margot sig i Robert. Men da de ses igen, er det som om, hun har forestillet sig, ham være anderledes, end han egentlig er. Hun er hele tiden på vagt over for, om hun kommer til at fornærme ham, såre ham med sine ord.

Da de tager på deres allerførste date, har Robert inviteret hende med i biografen – efter Margots ønske, er det en anden, end den hun arbejder i. Det er hun bange for, at han tænker er fordi, hun er forlegen over ham og ikke vil ses af nogen hun kender sammen med ham. Efterfølgende tager de i byen et sted, hvor Robert plejer at komme, men de når ikke engang indenfor, fordi Margot bliver afvist i døren af ID-kontrolløren. Hun er ikke gammel nok til at komme ind, hvilket gør hende ked af det. Men det vidste Robert ikke, fordi de endnu ikke havde fortalt hinanden, hvor gamle de var.

Da de har siddet på en anden bar i noget tid og snakket frem og tilbage, tager de hjem til Robert, hvor de ender med at dyrke sex. Det skuffer Margot helt vildt, fordi hun synes Robert er chokerende dårlig.

Om ikke andet, er det er utroligt vellykket debut af forfatteren. Hun er velformuleret og ikke mindst en dygtig formidler af vigtige temaer, der ikke nødvendigvis er de mest brugte i nyere litteratur. Det er i hvert fald første gang, jeg er stødt på én, der tematiserer misbrug af et andet menneske, på den måde, forfatteren her gør. Jeg må indrømme at chokket fra den første novelle virkelig hænger ved, hvorfor jeg desværre kun kan give KATTEMENNEKSE OG ANDRE FORTÆLLINGER fire brilleaber.

Tusind tak for anmeldereksemplaret til Gyldendal!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *