People's Press,  True crime

JEG SOM ANKLAGER – DRABET I UBÅDEN OG ANDRE SAGER FRA DEN MØRKE SIDE af Jakob Buch-Jepsen og Stine Bolther

I JEG SOM ANKLAGER fortæller den danske anklager, Jakob Buch-Jepsen om nogle af de sager, han har arbejdet på igennem sine år i faget og som har gjort allerstørst indtryk på ham – både professionelt og personligt.

En af de sager er Ubådssagen fra august 2017, hvor den svenske journalist Kim Wall aldrig kom hjem igen efter det interview, hun skulle udarbejde af sin drabsmand på en sejltur i hans nybyggede ubåd.

Med al respekt synes jeg, det er en skam, at ubådssagen fylder så meget i bogen, som den gør. Det er enormt spændende at høre Jakob Buch-Jepsens tanker om det, der foregik under efterforskningen og indtil, at dommen blev afsat. Men jeg må indrømme at de andre sager, som bogen også rummer, var meget mere interessante, fordi jeg synes, der blevet sat ord på den forfærdelige sag så mange gange tidligere.

Men når det er sagt, er det endnu et must-read fra Stine Bolthers side, hvis man er interesseret i true crime-genren! Hun skriver så godt – det er letlæseligt og når der indimellem er brugt fagtermer, udpensler hun dem, så enhver kan forstå, hvad der helt præcist menes.

TUSIND TAK FOR ANMELDEREKSEMPLARET TIL PEOPLE’S PRESS!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *